Mottaker: | AUGUST LARSEN |
Datering: | 25. juni 1892 |
Sted: | KRISTIANIA |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære herr August Larsen!
I håb om at kortet endnu træffer Dem i København vil jeg ikke undlade med et par ord at takke for Deres venlige brev, som jeg igår havde den fornøjelse at modtage. Særlig var det mig en behagelig overraskelse at erfare at jeg snart kan gøre regning på endnu et nyt oplag af en af mine bøger.
Fra Mr: Heinemann, London, har også jeg modtaget brev med forespørgsel i anledning af
mit nye stykke men endnu ikke svaret ham. Jeg må nemlig først forhandle med Mr. W. Archer
om nogle enkeltheder. Dog håber jeg nok at sagen vil kunne lade sig ordne til alle vedkommendes tilfredshed.
Faksimile |
Men foreløbig vil jeg nu indskrænke mig til at sende Dem mine bedste ønsker med på den forestående rejse. Fra München af vilde De med Brennerbanen på få timer kunne være inde i Tyrol. Turen, over Innsbruck, Gossensass o. s. v. til Bozen og Meran, er storartet og vidunderlig smuk.
Jeg blir naturligvis her hjemme sommeren over. Det forekommer mig let at arbejde her og ydre ro har jeg jo også. – På gensyn!
Deres hengivne
Henrik Ibsen.